Hvad er min andelsbolig værd?
Når man skal sælge sin andelsbolig, vil man gerne vide: "Hvad er min andelsbolig værd?". Reglerne for hvad en andelsbolig må koste, står i bekendtgørelsen af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber § 5. Når man afgør en andelsboligs værdi, sættes en maksimal pris som boligen maksimalt må sælges til. Værdien af en andelsbolig vurderes ud fra tre følgende kriterier:
Anskaffelsesprisen
Anskaffelsesprisen udgør den pris som andelsboligforeningen gav for ejendommen ved stiftelsen. Dette benyttes hovedsageligt, når der er tale om et nybyggeri, hvor værdien hverken har nået at stige eller falde. Efter flere år har anskaffelsesprisen langt mindre indflydelse på værdien.
Valuarvurderingen
Når man skal finde ud af hvad en andelsbolig er værd, skal ejendommens værdi fastlås af en valuar. Denne vurdering er gyldig i 18 måneder. Foreningen skal, ydermere, selv betale for valuarvurderingen.
Offentlig ejendomsværdi
Værdien af en andelsbolig bliver også fastsat fra den offentlige side, og har noget at gøre med de andre omkringliggende andelsboliger. Her fastsættes værdien ved at tage udgangspunkt i hvad andelsboligerne i det omkringliggende område er blevet solgt/vurderet til. Derudover tages der også udgangspunkt i hele ejendommens værdi for andelsboligforeningen. Der tages udgangspunkt i hvor meget den samlede ejendom er værd, som udlejningsejendom. Den offentlige ejendomsvurdering er dog suspenderet indtil 2018.
Hvad er min andelsbolig så værd?
Svaret til spørgsmålet: ”Hvad er min andelsbolig værd? ” er altså ikke muligt at svare på, med mindre man undersøger salgspriserne på de omkringliggende andelsboliger eller får foretaget en valuarvurdering. Det er ikke så ligetil, som at skulle sælge en ejerbolig, da der er langt flere parter som skal forhøres.